Sep
19

Huslån som realkreditlån og pantebreve

posted by admin in Uncategorized

De færreste har råd til kontant at betale de millioner af kroner, som en bolig koster i Danmark. De fleste mennesker, der ønsker at få egen bolig, bliver således nødt til at optage et huslån. Det kan være ganske forvirrende at danne sig et overblik over, hvad huslån dækker over med det efterhånden utal af betegnelser, som bruges.

Helt grundlæggende kan det siges, at et huslån er et lån, som man optager for at købe f.eks. eget hus eller lejlighed. Herudover skal det tilføjes, at et huslån er optaget med sikkerhed eller pant i en ejendom. I Danmark kan huslån opdeles i forskellige typer, eksempelvis: realkreditlån og pantebreve.

Realkreditlån er et huslån, som normalt optages inden for 0-80 % af ejendommens værdi og optages gennem et realkreditinstitut som Realkredit Danmark, Nykredit og BRF. Et realkreditlån finansieres via obligationer. Et lån i pantebrev er et lån, som normalt optages inden for 60-100 % af ejendommens værdi. Huslån optaget som realkreditlån eller pantebrevslån kan fås med variabel eller fast rente. Alt efter om der lånes hos bank eller kreditforening, opnås der forskellige muligheder.

Et eksempel på et huslån kunne være følgende: Når der skal lånes penge til at finansiere en ny bolig, bliver det samlede lånebeløb, som er kontantprisen, stykket sammen af følgende elementer: et realkreditlån på op til 80 % af husets pris, en udbetaling på 6 % af kontantprisen samt et eventuelt huslån på det resterende beløb.

Det kan anbefales at sætte sig godt ind i de forskellige lånemuligheder, for så vidt angår fastrente lån, variabelt forrentede lån samt lån med renteloft, osv. Læs mere på denne side for at få mere information vedrørende huslån og de faktorer, der skal overvejes.